For at få en effektiv og sikker håndtering af kunderne i rejsebranchen, er det nærmest afgørende, at virksomheden anvender et branchespecifikt, datostyret administrationssystem, som meget ofte er integreret eller kædet tæt sammen med regnskabssystemet.
Flere handlinger sættes igang når en kunde booker en rejse, enten via nettet eller ved henvendelse, herunder f.eks. bookning af flysæde til ud- og hjemrejse, transfer og hotelværelse på helt eksakte datoer.
Derfor er det vigtigt at forstå i regnskabsfunktionen, at dette er forretningsmodellen, for at have overblik over hvor automatiserede processer og omkostninger eventuelt skal kontrolleres.
Debitor- og kreditorfunktionen kan meget ofte være en del af et større internationalt og koncernforbundet IT-system, da rejsebureauer som regel er repræsenteret i flere lande.
I den månedsvis afrapportering er periodisering af indtægter og udgifter meget vigtig, for at få et korrekt indblik i virksomhedens økonomiske situation. Der kan være meget store forskydninger henover et år, i forhold til høj- og lavsæson, på både indtægter, omkostninger og likviditet, og derfor er det helt afgørende, at der på disse parametre kan måles på datoer og perioder i regnskabssystemet.
Rejsebranchen kan i nogle tilfælde også være løntung, men afhænger meget af det segment virksomheden bevæger sig i.
Beklager, vi kunne ikke finde nogen indlæg. Prøv venligst en anden søgning.