Regnskabsansvarlig

For vores kunde søger vi regnskabsansvarlig, der har lyst til at være en del af et stærkt regnskabsteam i en virksomhed indenfor lægemidler. Virksomheden ligger i Birkerød og har ca. 35 medarbejdere.

Som regnskabsansvarlig får du en vigtig rolle med reference til adm. direktør og der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du skal være åben for forandringer og være fleksibelt indstillet, da hverdagen kan have mange facetter.

Jobbet er nyoprettet og vil bestå af en god variation af ansvarsområder og arbejdsopgaver, såsom:

  • Udarbejdelse af afstemninger, månedsrapporteringer og månedsafslutning.
  • Daglig bogføring, debitor og kreditorstyring.
  • Leverandørbetalinger og afstemning.
  • Rapportering til hovedkontor i England.
  • Koordinering og opfølgning på diverse opgaver i økonomiafdelingen.
  • Afstemning og betaling af registreringsafgifter.
  • Daglige opgaver med administration af kontrakter.

En del opgaver vil være faste og med forskellig tyngde. Der vil ligeledes være en del ad hoc-opgaver, hvilket betyder, at du selvstændigt må tage ansvar for at planlægge og prioritere de daglige opgaver og være ansvarlig for at overholde deadlines.

Din profil

Din indgangsvinkel til denne stilling kan være mange, men du kender muligvis branchen godt. Først og fremmest er det væsentligt, at du føler dig fagligt sikker og er en selvstændig person, at du er ambitiøs og ansvarsbevidst og du har øje for, hvordan man kan optimere arbejdsgangene og administrative processer.

Du har muligvis erfaring fra en lignende stilling i en international virksomhed med engelsk som koncernsprog. Du har blik for forretningen og tør udfordre den. Du trives godt med travlhed og en omskiftelig hverdag, der kræver omstillingsparathed, hvor du brænder for dit fag og er omhyggelig og kvalitetsbevidst i udførelsen af dit arbejde.

Vi forestiller os i øvrigt, at du har:

  • Erfaring med økonomistyring og udarbejdelse af driftsøkonomiske regnskaber og budgetter.
  • Lyst og evner til at arbejde med administrative opgaver samt blive inddraget i udviklingen af dette nye forretningsområde.
  • Gode IT-kompetencer
  • Potentiale til at vokse med opgaven i de kommende år.

Kunden tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i en international virksomhed i udvikling. Stillingen er fuldtids, og der gives mulighed for at planlægge hjemmearbejde samt mulighed for en god fleksibilitet. Du vil få adgang til mange gode personaletilbud, sundhedsforsikring og nødvendige digitale hjælpemidler.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *